Gangetabeller uden for skemaet: 6 hverdagssituationer, der styrker 2.-4. klasses multiplikation

Børn i 2.-4. klasse møder gangestykker, når en opskrift skal laves dobbelt, når tre pakker pasta skal ganges med prisen, eller når point i en turnering skal ganges med antal kampe. Spørgsmålet er, hvordan I som forældre og lærere kan bruge de situationer til at styrke både forståelse og hurtig genkendelse af gangetabellerne 1-10. Svaret ligger ofte i korte, konkrete regneøjeblikke kombineret med digital øvelse, hvor barnet efterhånden automatiserer de samme regnestykker.

Køkkenet og indkøbskurven som regnestykker

En pandekageopskrift til to personer bruger måske 2 æg. Skal der laves til fire, bliver regnestykket 2 x 2 = 4 æg. En sovs med 3 deciliter mælk til to portioner kræver 3 x 2 = 6 deciliter, hvis den laves dobbelt. I butikken kan tre pakker pasta á 9 kroner blive til 3 x 9 = 27 kroner. I kan stille spørgsmålet og lade barnet forklare, hvordan det kom frem til svaret, frem for blot at få et facit. På den måde bliver tabellerne brugt i en sammenhæng, barnet allerede kender.

Sportstal giver mening til tallene

I sport kan tallet for point pr. kamp ganges med antal kampe: 4 point pr. kamp i seks kampe giver 4 x 6 = 24 point. Resultatlister med placeringer, mål eller vindernumre kan gøre det samme arbejde, fordi de i forvejen interesserer mange børn. For de ældste elever i 4. klasse kan svenske travresultater fra V64 Resultat – en svensksproget side med historiske V64-resultater, vindende heste, kuske og uddelinger – give tal fra en resultatliste, som kan omsættes til enkle regneopgaver. De seks afdelingsnumre kan for eksempel bruges til par som 6 x 5 eller 3 x 7, så barnet regner med tal, der netop er hentet fra weekendens løb.

Samarbejde og matematik med glæde

Folkeskolens matematikrådgiver Lis Zacho beskriver samarbejds- og projektopgaver som sin personlige favorit, netop fordi de viser eleverne, hvordan de kan bruge deres matematiske viden uden for klasselokalet. Det motiverer ifølge Zacho eleverne og giver faget mening. Den slags opgaver kan sagtens starte i køkkenet eller på tribunen. Danmarks Matematiklærerforening, der organiserer cirka 2.500 personlige medlemmer og arbejder under sloganet "Matematik med glæde", understreger samme pointe: faget skal give mening for eleven. Foreningen udgiver tidsskriftet MATEMATIK seks gange om året med praktiske forløb og didaktiske artikler, som lærere kan trække på.

Kort digital træning hver dag

Det britiske gangetabeltjek, som elever i Storbritannien møder i 4. årgang, giver et mål for, hvor hurtigt og sikkert et barn bør kunne svare. Tjekket består af 25 spørgsmål med seks sekunder til hvert svar, og der er ingen beståelsesgrænse. Formålet er flydende genkendelse af tabellerne op til 12, noget der også er kernen i dansk 2.-4. klasse. Til daglig træning kan I bruge gratis digitale opgaver. DUDA.dk har siden 2004 tilbudt matematikopgaver og øvelser på nettet, herunder multiplikation og gangetabeller. På Gangetabel.com finder I tilsvarende gratis interaktiv øvelse af gangetabeller 1-100 med spil, hastighedsprøver og opgaveark til børn i 2.-4. klasse samt lærere og forældre.

Tilpas opgaver til barnets behov

Nogle elever har brug for andre materialer eller mere tid. Synscenter Refsnæs har udviklet undervisningsforløb i matematik, der viser, hvordan man kan tilpasse opgaver til elever med alvorlig synsnedsættelse eller blindhed, blandt andet med særlige didaktiske metoder. Pointen gælder bredere: en opgave med store tal eller mange led kan hurtigt brydes ned, så den passer til barnets niveau. Det vigtigste er, at barnet oplever at kunne være med og lykkes med en del af opgaven.

Fem minutter om dagen er nok

Start med én konkret situation om dagen – en opskrift, et beløb i butikken eller et tal fra en resultatliste – og følg op med fem minutter på en hastighedsprøve eller et opgaveark. Når den konkrete regning gentages digitalt, vokser automatiseringen, og barnet opdager, at gangetabellerne er noget, det allerede bruger.