Differentierede gangetabel-ark: Sådan tilpasser du sværhedsgraden til 2.-4. klasse

Børn i 2.-4. klasse møder gangetabellerne med vidt forskellige forudsætninger. Nogle skal stadig have 2-, 5- og 10-tabellen på plads, mens andre er klar til blandede stykker fra hele den lille tabel. Spørgsmålet er derfor ikke, om man skal differentiere, men hvordan man vælger og fordeler opgaveark, der rammer hver elevs niveau.

Hvad viser tallene om differentiering?

I Grundskolepanelets undersøgelse svarer 76 procent af lærerne, at de mindst ugentligt varierer arbejdsformer for at tilgodese elevernes forskellige forudsætninger. Det hyppigst anvendte greb til undervisningsdifferentiering er stilladsering af opgaver. Samtidig vurderer klasse- og kontaktlærere, at 8,4 procent af eleverne i almenklasser har et uindfriet støttebehov, og cirka 14,5 procent modtager støtte under ni timer om ugen. Tallene peger på, at en del elever har brug for opgaver, der passer præcist til deres nærmeste udviklingstrin, og at et enkelt fælles ark sjældent rammer hele klassen.

Begynd med de letteste tabeller

I 2. klasse lærer børn typisk 2-, 5- og 10-tabellen som de første. 10-tabellen er den letteste, fordi de andre tabeller kan læne sig op ad den: 9 · 7 er 70 minus 7, og 5 · 8 er halvdelen af 80. Et opgaveark til 10-tabellen kan indeholde 32 opgaver fordelt på otte dyr, hvor hvert dyr har tre regneopgaver og en opgave, hvor barnet sætter ring om det rigtige svar ud af tre muligheder. Facit er med vilje ikke trykt på arket, så man regner efter sammen eller lader barnet bytte om på tallene som kontrol. 2-tabellen er samtidig den første tabel, de fleste børn lærer, for 2 gange et tal er bare det dobbelte. Også her findes et ark med 32 opgaver og otte dyr, hvor stykkerne går fra 2 · 2 til 2 · 10 begge veje plus de tilhørende divisionsstykker.

Vælg mellem let, mellem og svær

Til den lille tabel findes et niveauopdelt sæt med tolv blandede gangestykker, hvor barnet skriver resultatet i en kasse ved siden af hvert stykke. Arkene findes i tre sværhedsgrader: let med fem sæt, mellem med seks sæt og svær med fem sæt. På den måde kan et barn blive på samme niveau, til resultaterne sidder fast, før det rykker videre. Facitliste medfølger, og arket kan printes som PDF eller bruges på skærmen. Den lille tabel er en færdighed, der betaler renter hele skoletiden: division, brøker, arealer og senere algebra hviler på, at gangestykkerne kommer af sig selv. Tolv blandede stykker ad gangen er nok til at flytte noget, men ikke nok til at slide motivationen op.

Små pauser uden at miste tråden

Differentieret træning handler også om at dosere mængden. Et ark med 32 opgaver kan tage lang tid for en elev, der endnu er usikker, så det kan være fornuftigt at dele arket op i to halvdele eller holde en kort pause undervejs. Mellem to opgaveark kan en helt anden lille øvelse give hjernen et skift. Hvis barnet trænger til en pause fra tallene, kan I for eksempel søge efter en hovedstad ud fra antal bogstaver og kendte bogstaver på Hovedstadkrydsord.com. Så kan I vende tilbage til næste niveau i tabellen.

Konklusion: Vælg ark efter barnets næste skridt

Differentierede opgaveark handler ikke om at dele børn op i faste hold, men om at give hver elev opgaver, der ligger lige foran det, eleven allerede kan. Start med 2-, 5- og 10-tabellen for de yngste, og brug stilladsering som at vise 9 · 7 som 70 minus 7. Lad de stærkeste få blandede ark med facitliste, og skift først niveau, når svarene kommer hurtigt og uden tælleture. Så bliver et gratis opgaveark det præcise næste skridt i den undervisningsdifferentiering, hvor stilladsering af opgaver ifølge Grundskolepanelet er det hyppigst anvendte greb.